Erfaren kommunikationskonsulent

Har du brug for en erfaren kommunikationskonsulent til at løse hverdagens kommunikationsopgaver, er du i gode hænder hos Dahl Kommunikation. Jeg har beskæftiget mig med alle facetter af kommunikation, PR og marketing i mere end 25 år og løser alle typer af kommunikationsopgaver – lige fra de daglige driftsopgaver til længerevarende projekter.

Dahl Kommunikation løser kommunikations-, PR- og marketingopgaver for små og mellemstore virksomheder. Til nogle projekter trækker jeg på professionelle samarbejdspartnere, så du altid får den bedste løsning.

Jeg bor mellem Aarhus og Randers og kan fungere som din eksterne kommunikationskonsulent, PR-medarbejder, tekstforfatter, web-medarbejder og kommunikationsrådgiver.

Kontakt mig på telefon 26 21 60 80, så kigger jeg gerne forbi til en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig og din virksomhed.

Portræt af Christa Dahl

Din PR-medarbejder

Jeg kan hjælpe dig med at få positiv omtale i relevante medier. Har du en god historie, finder jeg den helt rigtige vinkel og tilpasser teksten til mediet. Det kan både været til trykte og online medier. Jeg uploader også gerne dine gode historier på dine egne sociale medier som fx Facebook og LinkedIn.

Din tekstforfatter

Jeg har mange års erfaring som tekstforfatter i en stor, international virksomhed og kan skære en tekst til, så den både bliver læst og forstået. Har du et kompliceret budskab, kan jeg gøre det let forståeligt og formidle det i et sprog, der giver mening for din målgruppe.

Din web-medarbejder

Jeg har stor erfaring med at udvikle og vedligeholde indhold til hjemmesider og intranet og kan fungere som din eksterne webredaktør. Jeg har solid erfaring med både Umbraco og WordPress og kan også hjælpe dig med at komme i dialog med din målgruppe via de sociale medier.

Din kommunikationsrådgiver

I min rådgivning tager jeg udgangspunkt i din virksomhed, og har du ikke allerede en strategi for din marketing- og kommunikationsindsats, så kan jeg hjælpe dig med at lave den. Har du en god ide og brug for sparring, så kontakt mig gerne for at aftale et møde.

Min baggrund

Min baggrund for at rådgive dig om PR, kommunikation og markedsføring er dels min uddannelse – jeg er uddannet (dansk)lærer med en journalistisk efteruddannelse – og min mangeårige erhvervserfaring fra både det private og det offentlige.