Hjemmeside, foldere, pressemeddelelser m.v.

Mange skoler har kun brug for en kommunikationsmedarbejder en gang imellem. Fx til at opdatere skolernes hjemmeside, lave en lille folder eller et nyhedsbrev til forældrene. Dahl Kommunikation fungerer som skolernes eksterne kommunikationsmedarbejder og løser opgaver for flere skoler i Aarhus Kommune. Blandt andre Virupskolen, Kragelundskolen, Skovvangskolen og Netværksskolen. Jeg bor i lokalområdet og kan hurtigt træde til, når behovet opstår.

Som uddannet lærer har jeg indsigt i skolernes udfordringer og kan arbejde selvstændigt med opgaverne.

Jeg hjælper bl.a. skoler med:

Udvikling og opdatering af hjemmesider

Jeg har stor viden om skolernes hjemmesider på Skoleporten, og leverer både tekster og fotos til siden. Jeg har ligeledes stor, teknisk indsigt i platformen og fungerer derfor også som skolernes webmaster.

Jeg bliver superbruger i AULA og kan også hjælpe med denne platform fra 2019.

Foldere, kort, nyhedsbreve m.v.

Få professionelle foldere, flyers, nyhedsbreve, kort, konfirmationstelegrammer m.v. med skolens eget præg. Jeg skriver teksten, tager fotos, laver layout og opsætning og leverer et færdigt materiale til skolen, så I blot skal printe og udsende efter behov.

Pressemeddelelser

Fortæl skolens gode historier og få positiv omtale i medierne. Jeg hjælper jer med at finde den helt rigtige vinkel, som skiller sig ud og gør jeres historie interessant. Jeg hjælper jer også med at skrive pressemeddelelsen og at sende den ud, så skolen får maksimal omtale i både online og trykte medier.

LÆS, HVAD SKOLERNE SIGER OM SAMARBEJDET MED DAHL KOMMUNIKATION
KONTAKT MIG FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE