Fortæl din gode historie

Redaktionel omtale i aviser, fagblade og på nettet har generelt stor troværdighed. Det er en af de mest effektive former for markedsføring, fordi positiv omtale i aviser og blade næsten altid giver flere nye kunder end betalte annoncer. Dermed bliver mediernes redaktionelle omtale af dig og din virksomhed et billigt og effektivt alternativ til traditionel annoncering – og spaltepladsen langt mere værdifuld.
Men det er ikke nemt at få optaget en historie i medierne. Journalister modtager et hav af pressemeddelelser hver eneste dag, og langt de fleste ryger direkte i papirkurven. Dahl Kommunikation hjælper dig med at vurdere, om din historie er relevant at lave pressearbejde på, eller om du vil få mere ud af at satse på andre markedsføringskanaler.

Pressemeddelelsen

For at sikre, at pressemeddelelsen bliver læst af journalisten, skal den udformes på pressens betingelser. Det vil sige, at din historie skal opfylde et eller flere af de såkaldte nyhedskriterier. Det kan fx være noget, der er aktuelt, væsentligt, sensationelt eller noget, som modtageren kan identificere sig med.
Dahl Kommunikation hjælper dig med at finde den helt rigtige vinkel, som skiller dig ud og gør dit budskab interessant. Jeg hjælper også med at skrive pressemeddelelsen, så den er så nem at gå til for journalisten som overhovedet muligt. Journalister har nemlig ofte travlt, og derfor udformer jeg pressemeddelelsen sådan, at de uden besvær kan omskrive den til en avisartikel. Med citater og faktaboks, som uden videre kan kopieres og indsættes.
Jeg sikrer med andre ord, at de journalistiske kriterier bliver brugt effektivt, så din pressemeddelelse indeholder reel nyhedsværdi, og at teksten er nem at gå til for journalisterne.

Dit udbytte

Jeg har stor erfaring med at få optaget pressemeddelelser i medierne, og jeg står klar til at hjælpe dig med at få maksimal omtale i både trykte og online medier.
Hvis du vælger Dahl Kommunikation til at hjælpe dig med dit PR-arbejde, får du:

  • sparring i forhold til ide, vinkel og afgrænsning
  • en komplet pressemeddelelse
  • udvælgelse af relevante medier
  • udsendelse af pressemeddelelsen – enten bredt eller specifikt
KONTAKT MIG GERNE FOR AT AFTALE ET MØDE OM DIN PR-INDSATS