Dahl Kommunikation rådgiver om kommunikation

Når jeg rådgiver dig om kommunikation, tager jeg udgangspunkt i, hvad du ønsker at opnå med din kommunikation. Hvad er dit kommunikationsmål – eller sagt på en anden måde – hvilken virkning ønsker du at opnå med din kommunikation? Uanset hvad målet er, så er det vigtig at få sat ord på det. For vores kommunikationsindsats virker kun efter hensigten, hvis vi vælger de kommunikationskanaler og -midler, der egner sig bedst til at nå din målgruppe.

Glem ikke den interne kommunikation. Den er mindst lige så vigtig som den eksterne kommunikation. Dine medarbejdere er din virksomheds ansigt udadtil og dine primære ambassadører. Dahl Kommunikation hjælper dig med at planlægge og udføre intern kommunikation.

Få din indsats sat i system med en strategi og en plan

Mange virksomheder har ikke en klar strategi for deres marketing- og kommunikationsindsats, men laver sporadiske tiltag fra tid til anden, når der er overskud til det. På den måde falder gode ideer ofte til jorden, fordi ingen får dem sat i system eller har tid til at føre dem ud i livet.

Hører du til dem, der aldrig får tid til at arbejde strategisk med kommunikation, fordi du har travlt med din kerneydelse, så kontakt Dahl Kommunikation og få hjælp til at få formuleret en strategi og lagt en plan.

Dit udbytte af et rådgivningsmøde

Mine kunder oplever stor værdi ved at sparre om kommunikationsidéer og forretningstanker, og dialogen er mit bedste værktøj til at skrive tekster, der fanger læseren og sælger dine produkter/budskaber.

Et rådgivningsmøde med Dahl Kommunikation skaber værdi for din virksomhed, fordi:

  • du får sparring om dine idéer og tanker og input til løsninger
  • du får hjælp til at vinkle dine budskaber, så de skaber værdi for dine kunder
  • du får hjælp til at identificere din målgruppe og dine kernekunder
  • du får hjælp til at vælge de rigtige kommunikationskanaler i forhold til din målgruppe
KONTAKT MIG GERNE FOR AT AFTALE ET RÅDGIVNINGSMØDE